ABT 18

Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed (ABT 18)

Almindelige betingelser for totalentreprise. Standardvilkårene når entreprenøren både projekterer og udfører.

Guides om ABT 18

Samlede forklaringer, der binder flere paragraffer sammen.

Kapitel 1. Aftalegrundlaget

Kapitel 2. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Kapitel 3. Udførelse af entreprisen

Kapitel 4. Betaling

Kapitel 5. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

Kapitel 6. Aflevering

Kapitel 7. Mangler

Kapitel 8. 1- og 5-års eftersyn

Kapitel 9. Ophævelse

Kapitel 10. Tvister

Ofte stillede spørgsmål om ABT 18

Hvad er ABT 18?

ABT 18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) er standardaftalegrundlaget for totalentrepriser i Danmark, hvor entreprenøren både projekterer og udfører byggeriet. ABT 18 afløste ABT 93 i 2018 og er udarbejdet af samme udvalg som AB 18 (Betænkning nr. 1570).

Hvad er forskellen på AB 18 og ABT 18?

Den afgørende forskel er projekteringsansvaret. I ABT 18 har totalentreprenøren ansvaret for projekteringen ud fra bygherrens byggeprogram, mens bygherren i AB 18 selv leverer projektet. Store dele af de to regelsæt er ellers parallelle, men bestemmelserne om udbudsmateriale, projektgennemgang og ansvar er tilpasset totalentrepriseformen.

Hvornår gælder ABT 18?

ABT 18 gælder kun, når parterne har vedtaget betingelserne i totalentrepriseaftalen. Ligesom AB 18 er ABT 18 ikke lov. fravigelser kræver tydelig og udtrykkelig angivelse i aftalen af, på hvilke punkter der fraviges.

Hvad skal bygherrens udbudsmateriale indeholde i en totalentreprise?

I totalentreprise udbyder bygherren på grundlag af et byggeprogram med funktionskrav frem for et færdigt projekt. Udbudsmaterialet skal blandt andet indeholde en hovedtidsplan og oplysninger om de forhold, der har betydning for totalentreprenørens tilbud og projektering. se ABT 18 § 4 for de præcise krav.

Ordlyden er gengivet efter Betænkning nr. 1570, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering. de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.