Hvad er en byggesagsbeskrivelse?

En byggesagsbeskrivelse er det samlede skriftlige materiale, der beskriver, hvordan et byggeprojekt skal udføres, organiseres og afleveres. Den indgår typisk i udbudsmaterialet sammen med tegninger, tidsplan og særlige betingelser.

I Buildoc: Det skriftlige grundlag i udbuddet — det Buildoc udarbejder udkast til. Se begreberne på forsiden

Hvad indeholder en byggesagsbeskrivelse typisk?

Indholdet varierer med entrepriseform og projektstørrelse, men en byggesagsbeskrivelse for rådgiverudbud indeholder ofte disse hoveddele:

DelFormål
OrganiseringRoller, kommunikation og beslutningsveje
AB 18 / ABT 18Aftalegrundlag og fravigelser
IKTDigitale arbejdsmetoder og filudveksling
TidsplanMilepæle, frister og afhængigheder
KvalitetssikringKontrolpunkter, dokumentation og ansvar
AfleveringAfleveringsforretning og mangellister
ByggepladsAdgangsforhold, sikkerhed og logistik
MiljøAffald, energi og bæredygtighedskrav

Hvem skriver byggesagsbeskrivelsen?

Det er typisk den projekterende rådgiver (arkitekt eller rådgivende ingeniør), der udarbejder byggesagsbeskrivelsen på vegne af bygherren. Entreprenøren forholder sig til materialet i tilbudsfasen og under udførelsen.

Beskrivelsen er et udkast, indtil den er fagligt gennemgået og godkendt. Paragrafhenvisninger til AB 18, ABT 18 og BR18 skal være korrekte — ellers risikerer man uklarhed i entrepriseaftalen.

Sådan kommer man i gang

En praktisk rækkefølge for mange rådgivere:

  1. Afklar entrepriseform (fagentreprise med AB 18 eller totalentreprise med ABT 18).
  2. Samle projektgrundlag: tegninger, bygherrens krav og eventuelle myndighedsvilkår.
  3. Skriv sektionerne i en fast rækkefølge — start med organisering og aftalegrundlag.
  4. Kontrollér alle paragrafhenvisninger mod den officielle ordlyd.
  5. Få en kollega til at review’e, før materialet sendes i udbud.

Relateret

Ofte stillede spørgsmål

Er byggesagsbeskrivelse det samme som udbudsmateriale?

Nej. Byggesagsbeskrivelsen er en central del af udbudsmaterialet, men udbudsmaterialet kan også omfatte tegninger, tilbudslister, tidsplaner og særlige betingelser.

Skal en byggesagsbeskrivelse følge AB 18?

Hvis entrepriseaftalen vedtager AB 18 (eller ABT 18), skal beskrivelsen være konsistent med det aftalegrundlag. Selve beskrivelsen er ikke lov — men uklarheder fortolkes ofte til skade for den, der har skrevet materialet.

Ordlyden er gengivet efter de officielle kilder til AB 18, ABT 18 og BR18, hvor der henvises. Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.