Kapitel 7 — Mangler

ABT 18 § 52 — Entreprenørens produktansvar

§ 52. Entreprenørens erstatningsansvar for skader, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet (produktansvar), er begrænset til dækningen ifølge den tegnede produktansvarsforsikring, jf. § 11, stk. 3.

Stk. 2. Entreprenøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som følge af en skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 52 regulerer entreprenørens produktansvar, dvs. erstatningsansvar for skader der skyldes en defekt ved et produkt, som indgår i bygge- og anlægsarbejdet. Ansvaret er beløbsmæssigt begrænset til dækningen under den tegnede produktansvarsforsikring. Derudover er entreprenøren helt fritaget for ansvar for driftstab, avancetab og andet indirekte tab som følge af en sådan produktskade.

I praksis

I udbudsmaterialet bør det fremgå, at entreprenøren skal tegne produktansvarsforsikring, da forsikringsdækningen udgør det eneste økonomiske loft for produktansvaret. Bygherren kan ikke opnå erstatning ud over forsikringssummen, og indirekte tab — uanset omfang — er udtrykkeligt afskåret. Det er derfor afgørende for bygherren at kende forsikringssummens størrelse, inden aftalen indgås, da den definerer den reelle risikoeksponering ved produktskader.

Typiske faldgruber

  • Produktansvarets loft er knyttet direkte til forsikringsdækningens størrelse — er forsikringssummen lav, er bygherrens reelle dækning tilsvarende begrænset, uanset skadens faktiske omfang.
  • Driftstab og avancetab er kategorisk udelukket fra erstatning, også selv om de er en direkte og dokumenterbar følge af produktdefekten.
  • Bestemmelsen gælder kun skader forårsaget af produktdefekter — andre mangelskader reguleres af de øvrige bestemmelser i ABT 18 og er ikke omfattet af dette ansvarsloft.

Ordlyden er gengivet efter Betænkning nr. 1570, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.