ABT 18 § 31 — Samarbejds- og loyalitetspligt

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter en gensidig pligt for parterne — bygherre og totalentreprenør — til at samarbejde loyalt med det formål at undgå fejl, forsinkelser og fordyrelser. Loyalitetspligten gælder desuden specifikt for entreprenøren i forhold til bygherrens repræsentant.

I praksis

I praksis indebærer bestemmelsen, at begge parter aktivt skal bidrage til, at entreprisen forløber uden unødige problemer — herunder ved rettidig kommunikation, udveksling af relevante oplysninger og proaktiv håndtering af potentielle problemer. For byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet har bestemmelsen ikke direkte dokumentationsmæssige konsekvenser, da den er en adfærdsnorm, der gælder automatisk ved vedtagelse af ABT 18. Det er dog relevant at være opmærksom på, at loyalitetspligten også gælder i forholdet mellem entreprenøren og bygherrens repræsentant (f.eks. rådgiveren), ikke kun over for bygherren direkte.

Typiske faldgruber

• Loyalitetspligten er gensidig — den gælder begge parter, og bygherre/bygherrens repræsentant kan således ikke forvente loyalt samarbejde fra entreprenøren uden selv at bidrage tilsvarende.
• Bestemmelsen nævner bygherrens repræsentant som en særskilt relation for entreprenørens loyalitetspligt, men pligten går kun den ene vej i det forhold — fra entreprenøren mod repræsentanten, ikke omvendt.
• Bestemmelsen er generelt formuleret og fastsætter ikke konkrete handlepligter, hvilket kan gøre det vanskeligt at påberåbe sig den isoleret set uden at kunne dokumentere konkrete tilfælde af illoyal adfærd.