Kapitel 5 — Tidsfristforlængelse og forsinkelse

ABT 18 § 41 — Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 41. Hvis forsinkelsen skyldes a) bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, eller b) anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse, skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det lidte tab.

Stk. 2. Hvis forsinkelsen skyldes a) bygherrens forhold, uden at bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, og uden at forholdet er omfattet af stk. 3, b) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23, c) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens forhold, eller d) at nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt, jf. § 4, stk. 3, litra g, og § 5, stk. 6, skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregående tab.

Stk. 3. Hvis forsinkelsen skyldes a) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk, eller tilsvarende forhold der opstår uden bygherrens skyld, og som bygherren ikke er herre over, eller b) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker entreprenørens arbejde, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, har entreprenøren ikke ret til erstatning. F. Aflevering

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 41 fastlægger bygherrens erstatningspligt over for entreprenøren ved forsinkelse og opdeler ansvaret i tre niveauer afhængigt af forsinkelsens årsag. Ved bygherrens ansvarspådragende fejl eller forsømmelse — eller en anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse — gælder fuld erstatning for det lidte tab. Ved forsinkelse af ikke-ansvarspådragende bygherreforhold, herunder ændringer, offentlige påbud/forbud eller manglende myndighedstilladelser, gælder en begrænset erstatning, der ikke dækker mistet fortjeneste på andre arbejder og lignende videregående tab. Ved force majeure-lignende forhold samt ekstraordinært vejrlig har entreprenøren slet ikke ret til erstatning.

I praksis

I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet er det vigtigt at have styr på, hvilke aftalerettigheder der er koordineret med § 41, særligt de aftalte frister for myndighedstilladelser, der er nævnt i stk. 2, litra d. Bestemmelsen betyder i praksis, at bygherren kan ifalde erstatningsansvar selv uden skyld, når forsinkelsen udspringer af bygherrens forhold, men at erstatningens omfang i så fald er afskåret for den mistede fortjeneste på andre arbejder og videregående tab. Entreprenøren bærer selv den fulde risiko for force majeure og ekstraordinært vejrlig, uden krav på erstatning fra bygherren. Det er centralt for parternes risikofordeling, at forsinkelsens årsag kategoriseres korrekt, da de tre stykker medfører væsentligt forskellig erstatningseksponering for bygherren.

Typiske faldgruber

  • Stk. 2 indebærer erstatningspligt for bygherren uden skyld — det er ikke det samme som erstatningsfrihed, og bygherren kan altså hæfte selv ved ansvarsfri forsinkelse, blot med et reduceret erstatningsomfang.
  • Fristen på 30 arbejdsdage for myndighedstilladelser i stk. 2, litra d, kan fraviges ved aftale; mangler en sådan aftale i udbudsmaterialet, gælder standardfristen automatisk.
  • Force majeure-bestemmelsen i stk. 3 fritager kun for erstatning — bestemmelsen giver ikke i sig selv ret til tidsfristforlængelse, og de to spørgsmål må holdes adskilt.

Ordlyden er gengivet efter Betænkning nr. 1570, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.