AB 18 § 41 — Forcering

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter, under hvilke betingelser entreprenøren kan kræve særskilt betaling for forcering, dvs. en fremskyndelse af arbejdet ud over det aftalte tempo. Retten til betaling opstår enten ved udtrykkelig aftale med bygherren, eller når bygherren fejlagtigt påstår, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren forcerer for at imødegå dette. Kravet kan nedsættes, hvis det anses for urimeligt.

I praksis

I byggesager skal forcering altid dokumenteres og prissættes, uanset om den sker efter aftale (litra a) eller som et defensivt tiltag mod uberettigede forsinkelsespåstande (litra b). Er der tale om litra b-forcering, er den skriftlige meddelelse til bygherren en processuel betingelse, der skal opfyldes, inden forceringen iværksættes — ellers risikerer entreprenøren at miste betalingskravet helt eller delvis. I udbudsmaterialet bør det fremgå tydeligt, hvem der godkender og prissætter forceringsinstrukser, så eventuelle tvister om årsag og berettigelse kan afklares hurtigt.

Typiske faldgruber

• Entreprenøren mister ikke automatisk sit krav ved at forcere uden forudgående skriftlig meddelelse, men undladelsen svækker bevispositionen og kan føre til nedsættelse af kravet.
• Bestemmelsen forudsætter, at byggherren faktisk har gjort forsinkelse gældende med urette — forcerer entreprenøren blot for at indhente en forsinkelse, han selv er skyld i, er der intet grundlag for betaling.
• Kravet kan nedsættes som urimeligt, selv om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, så forceringens omfang og pris bør stå i et rimeligt forhold til den situation, der begrundede den.