Kapitel 23 — Beregningsregler
BR18 § 456
§ 456. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen, f.eks. ved angivelse af planernes koter. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner for samme grund.
Stk. 2. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til: 1) Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. 2) At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.
Stk. 3. Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremt højden målt lodret fra terræn ikke overstiger de i §§ 176-186 fastsatte grænser for bebyggelsens højde samt den angivne afstand til skel.
Stk. 4. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng, medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af sædvanligt omfang. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at se bort fra trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte og lysreklamer.
Hvad fastsætter bestemmelsen?
§ 456 fastlægger, hvordan højder på bygninger måles. Udgangspunktet er lodret måling fra naturligt terræn. På skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle kan kommunalbestyrelsen i stedet fastsætte et eller flere niveauplaner, som så danner udgangspunkt for højdemålingen, og disse planers beliggenhed skal fremgå entydigt af byggetilladelsen, f.eks. via koteangivelser.
I praksis
I en byggesag på plant terræn er måleprincippet enkelt: lodret fra naturligt terræn. På skrånende grunde skal det afklares med kommunen, om der fastsættes niveauplaner — og hvis ja, hvilke koter der gælder — inden højderne kan fastlægges endeligt i projektet. Bebyggelse på skrånende terræn kan dog opføres uden niveauplaner, hvis den lodrette højde fra terræn overalt holder sig inden for de grænser, §§ 176-186 angiver for højde og afstand til skel. I udbudsmaterialet bør det fremgå klart, hvilket målegrundlag (naturligt terræn eller fastlagte niveauplaner med koter) der er lagt til grund for højdeangivelserne.
Typiske faldgruber
- Visse bygningsdele er undtaget fra højdeberegningen (bl.a. antenner op til 5,50 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng af sædvanligt omfang), mens andre — trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte og lysreklamer — kun kan udelades, hvis kommunalbestyrelsen aktivt træffer beslutning herom; dette skal verificeres i den konkrete sag.
- På grunde med varierende terrænkoter kan kommunen fastsætte flere niveauplaner for samme grund, hvilket kan give forskellige effektive højdegrænser på forskellige dele af grunden.
- Niveauplanernes koter skal fremgå entydigt af byggetilladelsen; er dette ikke sket, er målegrundlaget uafklaret, hvilket kan påvirke projektets lovlighed og dermed byggesagens fremdrift.
Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.