BR18 § 395

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 395 fastslår, at opholdsarealer som udgangspunkt skal anlægges på terrænniveau. Kun hvor dette ikke er muligt, åbnes der for alternative placeringer: overdækkede eller hævede gårdarealer, tagarealer eller større altaner – dog kun delvist for de to sidstnævnte.

I praksis

I en byggesag skal projektet dokumentere, at opholdsarealet er placeret på terræn. Kan det ikke lade sig gøre, skal der redegøres for, hvorfor terræn­placering er udelukket, og herefter kan alternative løsninger bringes i spil. Tagarealer og større altaner kan kun dække en del af opholdsarealkravet og kan altså ikke stå alene. Byggesagsbeskrivelsen bør præcisere, hvilken kombination af arealtyper der påregnes, så det fremgår klart, hvordan kravet opfyldes.

Typiske faldgruber

• Tagarealer og større altaner er kun delvise alternativer — de kan ikke alene opfylde opholdsarealkravet, selv om de er store nok i areal.
• Alternativ placering forudsætter, at terræn­placering reelt ikke kan lade sig gøre; det er ikke en fri designmæssig valgmulighed.
• Bestemmelsen sondrer mellem 'overdækket eller hævet gårdareal' (som kan bruges fuldt ud som alternativ) og 'tagareal eller større altaner' (som kun må indgå delvist) — de to kategorier må ikke forveksles.