Kapitel 20 — Ubebyggede arealer ved bebyggelse
BR18 § 393
§ 393. Til en bebyggelse skal der udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer, arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. Der skal etableres tilkørselsarealer, der sikrer let adgang for redningskøretøjer.
Hvad fastsætter bestemmelsen?
§ 393 fastslår, at enhver bebyggelse skal have udlagt tre typer ubebyggede arealer: opholdsarealer, arealer til affaldsopbevaring og parkeringsarealer. Størrelsen af disse arealer skal stå i passende forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed. Derudover skal der etableres tilkørselsarealer, som sikrer let adgang for redningskøretøjer.
I praksis
I en byggesag skal det dokumenteres, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til ophold, affald og parkering, og at dimensioneringen er afstemt med det konkrete projekts anvendelse, omfang og placering. Bestemmelsen stiller også et funktionskrav om tilkørsel for redningskøretøjer, hvilket typisk påvirker disponering af adgangsveje og befæstede arealer på grunden. I udbudsmaterialet/byggesagsbeskrivelsen bør det fremgå, hvordan disse arealtyper er udpeget og dimensioneret i overensstemmelse med projektets forudsætninger.
Typiske faldgruber
- Skønnet 'passende størrelse' er ikke kvantificeret i bestemmelsen — vurderingen afhænger konkret af anvendelse, omfang og beliggenhed, og der er dermed et kommunalt skøn involveret ved byggesagsbehandlingen.
- Kravet om let adgang for redningskøretøjer gælder for tilkørselsarealer specifikt og må ikke forveksles med de øvrige arealtyper — begge krav skal opfyldes selvstændigt.
- Alle fire arealtyper (ophold, affald, parkering og tilkørsel for redning) skal være udlagt — det er ikke tilstrækkeligt kun at dokumentere én eller to af dem.
Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.