Kapitel 9Bygningers indretning

BR18 § 202

§ 202. I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved, at: 1) Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m. 2) I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 202 fastsætter, at køkkener skal indrettes, så køkkenarbejde kan foregå hensigtsmæssigt og betryggende. Bestemmelsen angiver to konkrete målkrav, der kan opfylde dette: en fri afstand på mindst 1,10 m foran arbejds- og opbevaringspladser, og i rum med skråt loft en fri loftshøjde på mindst 2,10 m ved forkanten af disse pladser.

I praksis

I projektering af køkkener skal der sikres tilstrækkelig manøvreplads foran køkkenelementer. Det funktionelle krav om "hensigtsmæssig og betryggende" udførelse er det overordnede krav, og de to punkter udgør vejledende opfyldelsesmetoder ("kan opfyldes ved"). I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet bør friarealsmålet på 1,10 m fremgå af plantegninger og rumskemaer, mens loftshøjdekravet på 2,10 m ved forkant er særligt relevant ved tagetager og andre rum med skråt loft.

Typiske faldgruber

  • De to punkter er opfyldelsesmetoder, ikke udtømmende krav — det er det overordnede funktionskrav om hensigtsmæssig og betryggende brug, der er bindende, og andre løsninger skal derfor dokumentere opfyldelse af dette.
  • Den fri afstand på 1,10 m måles ud for arbejds- og opbevaringspladser, ikke som en generel gangbredde i køkkenet — placeringen af elementer er afgørende for målingens udgangspunkt.
  • Ved skråt loft gælder højdekravet på 2,10 m ved forkanten af arbejds- og opbevaringspladser, ikke i rummets midte eller ved væggen — opmærksomhed på, hvor forkanten præcist defineres i projektet.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.