BR18 § 193

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 193 giver kommunalbestyrelsen beføjelse til i områder med overvejende sluttet randbebyggelse at beslutte, at ny bebyggelse skal placeres direkte i vej- eller byggelinjen og føres helt ud til skel mod nabogrundene. Det er således en kommunal beslutningskompetence — ikke et generelt gældende krav — og forudsætter, at det pågældende område er karakteriseret ved overvejende sluttet randbebyggelse.

I praksis

I praksis betyder bestemmelsen, at kommunen i bestemte byområder kan stille krav om, at en ny bygning placeres uden friarealer mod vej og nabogrunde — dvs. at bygningen flugter med vejlinjen og går helt ud i skellet på begge sider. For byggesagen indebærer det, at projektet skal undersøge, om kommunen har truffet en sådan beslutning for det konkrete område, inden placering og disponering fastlægges. Hvis beslutningen er truffet, er den bindende for projektet og skal afspejles i udbudsmaterialets beskrivelse af bygningens placering og grunddisponering.

Typiske faldgruber

• Bestemmelsen er ikke selvkrafttrædende — den kræver en aktiv kommunal beslutning, og det må verificeres, om en sådan beslutning faktisk er truffet for det konkrete område.
• Begrebet 'overvejende sluttet randbebyggelse' er en stedlig vurdering af områdets karakter; at en enkelt nabobygning er trukket tilbage fra vejlinjen er ikke nødvendigvis afgørende.
• Kravet om at føre bebyggelsen ud i skel mod nabogrundene kan have direkte konsekvens for brandmæssige forhold og eventuelle krav til konstruktioner i skel, som projektet skal håndtere.