BR18 § 190

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 190 fastlægger betingelserne for, at en grundstørrelse kan godkendes. Godkendelse kræver dels, at ejendommen – set i sammenhæng med eventuel eksisterende bebyggelse – kan bebygges og udnyttes i overensstemmelse med helhedsvurderingen i § 187 og kravene til ubebyggede arealer i kapitel 20, dels at der er mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at kommunen ved vurderingen af en grundstørrelse – typisk i forbindelse med udstykning eller matrikulær ændring – skal foretage en samlet vurdering af forholdet mellem eksisterende byggeri og den påtænkte grundstørrelse. Vurderingen skal påvise, at grunden efterfølgende kan udnyttes lovligt, dvs. at krav til ubebyggede arealer kan overholdes, og at helhedsvurderingen kan opfyldes. Derudover er lovlig vejadgang en selvstændig og absolut betingelse. I udbudsmaterialet bør det fremgå, om grundstørrelsen allerede er godkendt, eller om godkendelse er en forudsætning for projektet, da manglende vejadgang eller utilstrækkelig grundstørrelse blokerer for godkendelse.

Typiske faldgruber

• Eksisterende bebyggelse på grunden indgår i den samlede vurdering — en grund kan afvises, selv om den isoleret set virker tilstrækkelig stor, hvis bebyggelsen allerede optager for meget af de ubebyggede arealer.
• Vejadgang er en selvstændig betingelse adskilt fra arealvurderingen — begge skal være opfyldt, og det er ikke tilstrækkeligt kun at dokumentere den ene.
• Vejadgangskravet er underlagt vejlovgivningen, ikke alene BR18 — en privatretlig adkomst til en vej er ikke nødvendigvis tilstrækkelig, hvis vejlovgivningens krav ikke er opfyldt.