AB 18 § 62 — En parts død

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen regulerer situationen, hvor en af parterne i entrepriseaftalen dør, og dødsboet behandles som insolvent (dvs. boet er ikke i stand til at dække sine forpligtelser). I dette tilfælde finder reglerne om ophævelse ved insolvens i § 61, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

I praksis

I praksis betyder bestemmelsen, at dødsfald i sig selv ikke udløser ophævelsesret — det afgørende er, om det efterfølgende bo behandles som insolvent. Først når boet skiftes som insolvent bo, aktiveres de samme ophævelsesregler, som gælder ved en parts insolvens i levende live. Dette er relevant både, når bygherren dør (og boet er insolvent), og når entreprenøren dør (og boet er insolvent). I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet ændrer bestemmelsen ikke på de almindelige entreprisevilkår, men rådgiveren bør være opmærksom på, at aftalen ikke automatisk bortfalder ved en parts død.

Typiske faldgruber

• Dødsfald alene giver ikke ophævelsesret — boet skal behandles som insolvent, før § 61, stk. 1 og 2, finder anvendelse.
• Bestemmelsen gælder for begge parter, dvs. både bygherresiden og entreprenørsiden.
• Et solvent dødsbo overtager som udgangspunkt afdødes rettigheder og forpligtelser i aftalen — ophævelsesreglerne udløses altså ikke automatisk.