AB 18 § 53 — Entreprenørens ansvar for følgeskader og indirekte tab

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 53 fastslår, at entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab som følge af mangler ved arbejdet, men kun når manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller når manglerne vedrører egenskaber, der er udtrykkeligt tilsikret i aftalen. Ansvaret er dog begrænset: entreprenøren bærer aldrig ansvar for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, uanset årsagen til manglen.

I praksis

I praksis betyder bestemmelsen, at bygherren kan kræve erstatning for direkte tab — f.eks. udgifter til udbedring og deraf følgende skader — men ikke for produktionstab, tabt fortjeneste eller andre afledte økonomiske konsekvenser. For byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet er det centralt, at egenskaber, der ønskes særligt sikret, udtrykkeligt formuleres som tilsikrede i aftalegrundlaget; ellers kræves det, at en mangel konkret kan tilskrives fejl eller forsømmelse. Ansvarsfriheden for indirekte tab er ufravigelig i henhold til bestemmelsens eget indhold og kan altså ikke blot tilsidesættes ved, at bygherren dokumenterer fejl.

Typiske faldgruber

• Tilsikring af egenskaber skal fremgå udtrykkeligt af aftalen — en generel funktionsbeskrivelse eller et ønske udtrykt i korrespondance er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at udgøre en tilsikring.
• Afgrænsningen mellem direkte tab og 'andet indirekte tab' kan i praksis være uklar, f.eks. ved tab der er en nær og påregnelig følge af manglen — bestemmelsen udelukker kategorisk drifts- og avancetab.
• Bygherren har bevisbyrden for, at en mangel skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, medmindre der foreligger en tilsikret egenskab.