BR18 § 400

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der i byggetilladelsen beslutter, hvor stor en andel af grundens areal der skal anvendes til parkering, og hvornår dette parkeringsareal senest skal være udlagt eller anlagt.

I praksis

I en byggesag er parkeringskravet ikke en fast teknisk størrelse, som ansøger selv beregner endeligt — kommunalbestyrelsen fastsætter den konkrete parkeringsforpligtelse og fristen herfor direkte i byggetilladelsen. Byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet bør derfor afvente eller afspejle de vilkår, kommunen stiller, herunder både omfanget af parkeringsarealet (andel af grundens areal) og tidsplanen for etablering. Etableringsfristens placering i tilladelsen betyder, at parkeringsanlægget ikke nødvendigvis skal være færdigt ved ibrugtagningstidspunktet — timingen er kommunens afgørelse.

Typiske faldgruber

• Parkeringskravets størrelse og etableringsfrist er kommunens afgørelse i byggetilladelsen og kendes først endeligt på tilladelsestidspunktet — indarbejd derfor ikke endelige parkeringsarealer i udbudsmaterialet, før vilkårene foreligger.
• Bestemmelsen knytter kravet til grundens areal som beregningsgrundlag, ikke til fx bygningens etageareal eller anvendelse — vær opmærksom på, hvordan kommunen opgør grundarealet i den konkrete sag.
• Etableringsfristens placering i tilladelsen kan adskille sig fra byggeriets ibrugtagning, hvilket kan kræve særskilte entreprise- eller tidsplansmæssige hensyn.