Kapitel 10 — Elevatorer
BR18 § 246
§ 246. I nybyggeri, jf. § 244, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator designes og udføres som type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap eller på tilsvarende vis, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap.
Hvad fastsætter bestemmelsen?
§ 246 fastsætter, at når der installeres elevator i nybyggeri omfattet af § 244, skal mindst én af elevatorerne udføres som type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70. Standarden stiller særlige krav til tilgængelighed for personer med handicap. Alternativt kan en tilsvarende løsning anvendes, hvis den sikrer samme tilgængelighed.
I praksis
I en byggesag betyder bestemmelsen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at installere en elevator — mindst én elevator skal specifikt dimensioneres og udføres som type 2 i henhold til DS/EN 81-70. I udbudsmaterialet skal kravtypen (type 2, DS/EN 81-70) angives entydigt som et mindstekrav, og dokumentation for overensstemmelse med standarden — eller for en tilsvarende løsning — skal indgå i projektmaterialet. Vælges en alternativ løsning frem for direkte DS/EN 81-70-opfyldelse, påhviler det projektet at dokumentere, at tilgængelighed for personer med handicap er sikret på tilsvarende vis.
Typiske faldgruber
- Bestemmelsen gælder kun nybyggeri, der er omfattet af § 244 — elevator i øvrigt udløser ikke automatisk kravet om type 2.
- Kravet er et minimumskrav: mindst én elevator skal opfylde det, men bestemmelsen forhindrer ikke, at flere elevatorer udføres som type 2.
- En alternativ løsning til DS/EN 81-70 kræver aktiv dokumentation for tilsvarende tilgængelighed — det er ikke tilstrækkeligt blot at fravige standarden uden begrundelse.
Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.