Kapitel 10 — Elevatorer

BR18 § 242

§ 242. Elevatorer i fælles adgangsveje skal sikre, at brugerne ved egen hjælp har adgang til bygningens etager og kan komme til bygningens funktioner.

Stk. 2. Design, udførelse, drift og vedligehold af elevatorer skal ske under hensyn til, at: 1) Der kan opnås et forsvarligt sikkerhedsniveau. 2) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

Stk. 3. Der skal være naturlig eller mekanisk ventilation af elevatorskakte. Maskinrum skal ventileres.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 242 fastsætter de overordnede funktionskrav til elevatorer i fælles adgangsveje. Elevatoren skal sikre, at brugerne selvstændigt kan nå bygningens etager og funktioner. Design, udførelse, drift og vedligehold skal varetage et forsvarligt sikkerhedsniveau og begrænse energiforbrug, og både elevatorskakte og maskinrum skal ventileres.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at elevatorer i fælles adgangsveje ikke blot skal være teknisk funktionsdygtige, men eksplicit skal give brugerne selvstændig adgang — dvs. uden hjælp fra andre — til alle etager og bygningsfunktioner. I udbudsmaterialet skal kravene til sikkerhedsniveau og energiforbrug adresseres for hele elevatorens livscyklus: fra design og udførelse til drift og vedligehold. Ventilationskravet gælder både elevatorskakten (naturlig eller mekanisk) og maskinrummet, og begge forhold skal dokumenteres i projektmaterialet.

Typiske faldgruber

  • Kravet om selvstændig adgang gælder specifikt elevatorer i fælles adgangsveje — elevatorer i andre sammenhænge er ikke omfattet af dette funktionskrav.
  • Ventilationskravet er todelt: elevatorskakten kan ventileres naturligt eller mekanisk, men for maskinrum er der alene et generelt krav om ventilation uden angivelse af metode — begge dele skal dog løses.
  • Kravene til sikkerhed og energiforbrug gælder hele livscyklussen, herunder drift og vedligehold, hvilket bør afspejles i drifts- og vedligeholdelsesaftaler og ikke kun i den tekniske projektbeskrivelse.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.