BR18 § 171

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter en minimumsret til bebyggelse ved om- og tilbygning på ældre bebyggede grunde med særlig beliggenhed. For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse samt erhvervs- og institutionsbebyggelse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent op til og med 50 pct., hvis grunden var bebygget før den 1. februar 1977 og har særlig beliggenhed.

I praksis

I praksis indebærer bestemmelsen, at bygherren på de omfattede grunde har en retsbeskyttet adgang til en bebyggelsesprocent på op til 50 pct. ved om- og tilbygning — kommunen kan altså ikke afvise dette med henvisning til helhedsvurdering eller andre skønsmæssige betragtninger. Bestemmelsen gælder udelukkende om- og tilbygning, ikke nybyggeri, og kun for de tre nævnte bebyggelsestyper. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen bør det dokumenteres, at grunden var bebygget før den 1. februar 1977, og at beliggenheden kvalificerer som "særlig", da begge kriterier er forudsætninger for at påberåbe sig retten.

Typiske faldgruber

• Begrebet 'særlig beliggenhed' er ikke defineret i selve ordlyden, og det er derfor ikke givet, at alle ældre grunde er omfattet — dette skal afklares konkret med kommunen.
• Retten gælder kun op til og med 50 pct. bebyggelsesprocent; kommunen er ikke forpligtet til at godkende mere end dette.
• Bestemmelsen dækker kun om- og tilbygning — ved nedrivning og nyopførelse på samme grund gælder retten ikke.