BR18 § 206

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 206 fastsætter et minimumskrav til gulvkoter i beboelsesrum og køkkener: gulvet må ikke ligge lavere end det naturlige terræn uden for bygningen. Ved særlige terrænforhold — fx skrånende grunde — er der dog mulighed for at fravige kravet, forudsat at gulvet ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg.

I praksis

Bestemmelsen har direkte betydning for placering af gulvkoten i projekteringen af beboelsesrum og køkkener. Opfyldelsen af kravet skal dokumenteres i byggesagen, typisk ved at sammenholde projektets gulvkote med eksisterende terrænkoter fra opmåling. Undtagelsen for særlige terrænforhold forudsætter, at mindst én hel vinduesvæg vender ud mod terræn, der ligger lavere end gulvet — det er ikke tilstrækkeligt, at blot et enkelt vindue opfylder dette. I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet bør gulvkoter og eksisterende terrænkoter angives præcist, så det kan verificeres, om kravet eller undtagelsesbetingelsen er opfyldt.

Typiske faldgruber

• Kravet gælder det naturlige terræn — ikke et eventuelt opfyldt eller reguleret terræn — så terrænregulering kan ikke i sig selv bringe gulvet over kravet.
• Undtagelsen kræver, at gulvet ligger over terræn langs mindst en hel vinduesvæg; en enkelt vinduesplacering på en ellers nedgravet væg er ikke tilstrækkeligt.
• Bestemmelsen gælder specifikt beboelsesrum og køkkener — andre rum som badeværelser, bryggers eller depotrum er ikke omfattet af dette krav.