BR18 § 371

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen forbyder, at tekniske installationer skaber et generende støjniveau umiddelbart uden for bebyggelsens vinduer til beboelsesrum og køkken samt på bebyggelsens rekreative arealer (altaner, tagterrasser, uderum og lignende). Kravet anses for opfyldt, når det dokumenteres, at grænseværdierne i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt.

I praksis

I byggesagen skal det verificeres, at støj fra tekniske installationer – fx ventilationsaggregater, køleanlæg, varmepumper og lignende – ikke overskrider de vejledende grænseværdier ved de udpegede målepunkter: facaden ud for vinduer til beboelsesrum og køkken samt på rekreative udendørsarealer. Dokumentationskravet betyder, at der i udbudsmaterialet bør stilles krav om støjberegninger eller -målinger fra leverandøren af de tekniske anlæg, og at acceptkriteriet knyttes direkte til grænseværdierne i vejledningen om lydforhold. Placeringen og afskærmningen af udendørs installationsenheder er typisk et projekterings- og koordineringsansvar, der skal afklares tidligt i projektet.

Typiske faldgruber

• Bestemmelsen gælder ved facaden og på rekreative arealer – ikke indendørs – og må ikke forveksles med krav til indendørs støjniveauer fra installationer.
• Grænseværdierne fremgår af vejledningen, ikke af selve paragrafteksten; dokumentationen skal aktivt referere til disse værdier for at opfylde kravet.
• Rekreative arealer som altaner og tagterrasser er eksplicit omfattet, hvilket kan overses, hvis projekteringen kun fokuserer på facadens vinduespartier.