BR18 § 373

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 373 fastslår, at sommerhuse i sommerhusområder kun er underlagt ét lydkrav: tekniske installationer i eller ved sommerhuset må ikke skabe et generende støjniveau umiddelbart uden for bygningens vinduer til beboelsesrum eller køkken, og heller ikke på bebyggelsens rekreative arealer – herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Bestemmelsen afgrænser dermed det samlede lydkrav for denne bygningstype til netop dette ene punkt.

I praksis

I en byggesag for sommerhuse i sommerhusområder er det tilstrækkeligt at dokumentere, at tekniske installationer ikke giver anledning til generende støj i de nævnte udendørs zoner – øvrige lydkrav i kapitel 17, der gælder for f.eks. etageboliger, finder ikke anvendelse. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen bør kravspecifikationen for tekniske installationer (VVS, ventilation, køleanlæg m.v.) eksplicit referere til dette begrænsede krav og sikre, at støjemission fra installationerne er vurderet i relation til de nævnte udendørs opholdsarealer.

Typiske faldgruber

• Kravet gælder støj umiddelbart uden for vinduer og på rekreative arealer – ikke indendørs støjniveauer, som altså ikke er reguleret af denne bestemmelse for sommerhuse.
• Begrebet 'generende støjniveau' er ikke talværdisat i bestemmelsen, hvilket kan give anledning til fortolkningstvister ved projektering og tilsyn.
• Bestemmelsen gælder kun sommerhuse i sommerhusområder – sommerhuse beliggende i andre områder er ikke omfattet af denne lempede regel.