BR18 § 331

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter, at forureninger fra undergrunden ikke må trænge ind i eller på anden måde påvirke en bygnings indeklima på en måde, der indebærer sundhedsrisiko for personer eller giver komfortmæssige gener. Kravet er funktionsbaseret: det er det konkrete resultat – påvirkning af indeklimaet – der må ikke forekomme, uanset forureningens art eller oprindelse.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at der skal tages stilling til, om grunden er forurenet, og om eventuel forurening kan påvirke indeklimaet, f.eks. via indtrængende jordgas, dampe fra organiske opløsningsmidler eller radon fra undergrunden. Dokumentationen for, at kravet er opfyldt, skal indgå i byggesagen, typisk i form af en forureningsundersøgelse og en vurdering af, om der er behov for afværgeforanstaltninger såsom membraner, ventilation eller trykudligning. Byggesagsbeskrivelsen/udbudsmaterialet bør specificere, hvilke konstruktive eller tekniske løsninger der er valgt for at sikre, at forurening ikke når indeklimaet.

Typiske faldgruber

• Bestemmelsen gælder både sundhedsrisici og komfortmæssige gener – selv forureningsniveauer, der ikke udgør en egentlig sundhedsfare, kan være i strid med kravet, hvis de skaber komfortproblemer.
• Kravet er funktionsbaseret og indeholder ingen koncentrationsgrænser i sig selv, så det er op til projekteringen at dokumentere, at den konkrete løsning holder indeklimaet frit for påvirkning.
• Forurening fra undergrunden kan variere over tid (f.eks. sæsonbetingede variationer i jorddamp), hvilket bør afspejles i vurderingsgrundlaget.