BR18 § 230

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter, hvordan rumindholdet beregnes i forbindelse med arbejdspladser. Kun de dele af rummet, hvor loftshøjden tillader indretning af arbejdspladser, medregnes, og den del af rummet, der befinder sig mere end 4,0 m over gulvet, tæller aldrig med. Desuden skal det vurderes, om maskiner, inventar og oplagrede genstande mv. indskrænker det reelle rumindhold væsentligt.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at rumindholdet ikke blot opgøres geometrisk ud fra rummets fulde dimensioner, men at der sættes et loft ved 4,0 m over gulvniveau. Derudover skal den faktiske anvendelighed reduceres, hvis fast udstyr, oplag eller inventar beslaglægger en væsentlig del af rummet. I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet bør rummenes nettorumindhold dokumenteres ud fra disse afgrænsninger, særligt i produktions-, lager- og industribyggeri, hvor store rumhøjder og maskininstallationer er almindelige.

Typiske faldgruber

• Rumindholdet må ikke beregnes ud fra hele rummets geometriske volumen, når loftshøjden overstiger 4,0 m — den del over 4,0 m afskæres altid.
• Vurderingen af, om maskiner og inventar 'indskrænker væsentligt', beror på en konkret skønsmæssig bedømmelse af det enkelte rum og dets udstyr.
• Bestemmelsen knytter beregningen til, hvor det er tilladt at indrette arbejdspladser under hensyn til loftshøjden — rum eller dele af rum med utilstrækkelig loftshøjde til arbejdspladser indgår slet ikke i beregningen.