Kapitel 5 — Brand

BR18 § 121

§ 121. Der skal i bygninger installeres slangevinder, som beskrevet i følgende, for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, som er indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger til dyrehold, hvis etagearealet er større end 1.000 m². 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til flere end 150 personer. 3) Alle bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 121 fastslår, at visse bygninger skal installeres med slangevinder, så personer i bygningen selv kan foretage en indledende slukning af brand. Kravet gælder for udvalgte anvendelseskategorier og træder i kraft ved bestemte tærskler for areal eller personantal.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at der i projektmaterialet skal redegøres for og projekteres slangevinder i de bygningsafsnit, der er omfattet: industri-, lager- og dyreholdsbygninger (anvendelseskategori 1) over 1.000 m² etageareal, bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 dimensioneret til flere end 150 personer, samt samtlige bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6 uanset størrelse. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen skal slangevinder beskrives som et selvstændigt installationskrav under brandafsnittet, herunder placering og dækning.

Typiske faldgruber

  • Kravet for anvendelseskategori 1 er begrænset til specifikke bygningstyper (industri, lager, avls- og driftsbygninger til dyrehold) — andre bygningsafsnit i kategori 1 er ikke omfattet.
  • For anvendelseskategori 2 og 3 er tærsklen antal personer (flere end 150), ikke etageareal — personkapaciteten skal derfor fastlægges og dokumenteres i brandstrategien.
  • For anvendelseskategori 5 og 6 gælder kravet for alle bygningsafsnit uden undtagelse, dvs. uanset størrelse eller personantal.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.