BR18 § 118

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 118 fastsætter, at bygninger på samme grund enten skal holdes i tilstrækkelig indbyrdes afstand eller udføres på en sådan måde, at brand ikke spreder sig fra én bygning til en anden, mens evakuering og redningsberedskabets indsats finder sted. Kravet er funktionsbaseret: det er den tid, der kræves til evakuering og redning, der definerer det nødvendige beskyttelsesniveau.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at forholdet mellem bygninger på samme grund skal vurderes brandteknisk, når de placeres tæt på hinanden. Opfyldelse kan ske enten ved fysisk afstand (afstandsprincippet) eller ved konstruktive foranstaltninger, f.eks. brandvægge eller brandmodstandsdygtige facader (udførelsesprincippet). Valget af løsning skal dokumentere, at brandspredning er tilstrækkeligt begrænset i den relevante evakuerings- og redningsfase. I udbudsmaterialet bør det fremgå, hvilken strategi der er valgt, og hvilke krav det stiller til de berørte bygningsdele og konstruktioner.

Typiske faldgruber

• Bestemmelsen gælder kun bygninger på samme grund — forholdet til nabogrunde reguleres ikke her.
• Kravet er funktionsbaseret og tidsbegrænset (evakuering og redningsindsats), hvilket kræver en konkret brandteknisk vurdering frem for blot en fast minimumsafstand.
• Både afstand og udførelse kan opfylde kravet, men løsningen skal være bevidst valgt og dokumenteret — det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at bygningerne ikke er sammenbyggede.