Kapitel 5 — Brand

BR18 § 87

§ 87. Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne. Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 87 fastsætter, at materialer, konstruktioner og bygningsdele med en brandsikkerhedsmæssig funktion skal anvendes og udføres under hensyn til deres specifikke brandtekniske egenskaber. De relevante egenskaber er: varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

I praksis

Bestemmelsen gælder for alle bygningsdele, der er tiltænkt en aktiv eller passiv rolle i bygningens brandsikring — eksempelvis bærende konstruktioner, brandsektionsvægge, lofter og facadematerialer. I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet skal sådanne bygningsdele specificeres med dokumenterede brandtekniske egenskaber, der dækker samtlige relevante parametre nævnt i paragraffen. Valget af materiale eller konstruktionsopbygning skal altså afspejle en samlet brandteknisk vurdering, ikke blot én isoleret egenskab.

Typiske faldgruber

  • En bygningsdel kan opfylde krav til brandmodstandsevne (REI/EI) uden at opfylde krav til eksempelvis røgproduktion eller brændende dråber — alle relevante egenskaber skal vurderes samlet.
  • Bestemmelsen gælder kun bygningsdele, der 'skal bidrage til brandsikkerheden'; den omfatter ikke bygningsdele uden brandsikkerhedsmæssig funktion, men afgrænsningen heraf skal begrundes i projektet.
  • Nedfald af dele og brændende dråber overses ofte ved valg af loftsbeklædninger og installationskomponenter, selv om de er udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.