Kapitel 21 — Vand
BR18 § 403
§ 403. Bygninger skal have vandforsyning passende til bygningens og installationens anvendelse. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af vandinstallationer skal ske under hensyn til, at: 1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener. 2) Der ikke sker skader på personer, installationer eller bygningsdele. 3) Der ikke sker unødigt forbrug af vand og energi.
Hvad fastsætter bestemmelsen?
§ 403 fastslår, at bygninger skal have vandforsyning, der er afpasset bygningens og installationens konkrete anvendelse. Hele livscyklussen for vandinstallationer – fra projektering over udførelse til drift og vedligehold – skal tilrettelægges, så tre overordnede hensyn overholdes: ingen sundheds- eller komfortmæssige gener for personer, ingen skader på personer eller bygningsdele/installationer, og intet unødigt forbrug af vand og energi.
I praksis
Bestemmelsen er en funktionskrav-paragraf, der gælder hele installationens levetid og ikke kun byggeprocessen. I en byggesag betyder det, at projekteringen skal dokumentere, at den valgte vandinstallation er dimensioneret og udformet til netop den påtænkte anvendelse. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen bør kravene til drift og vedligehold beskrives eksplicit, da § 403 udtrykkeligt stiller krav til disse faser og ikke kun til den færdige installation ved aflevering.
Typiske faldgruber
- Bestemmelsen dækker alle fire faser (projektering, udførelse, drift og vedligehold) — ansvar og krav ophører altså ikke ved afleveringen.
- Kravet om 'passende vandforsyning' er relativt og afhænger af den faktiske anvendelse, så ændret anvendelse af bygningen eller installationen kan udløse behov for revurdering.
- Hensynet til unødigt forbrug af vand og energi er et selvstændigt krav på linje med sundheds- og sikkerhedskrav og skal adresseres i projekteringen.
Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.