BR18 § 239

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter, at hvis et glasparti efter de kollisions- og gennembrudssikrende foranstaltninger i § 238 stadig indebærer en restrisiko for kollision og gennembrydning, skal selve glasset udføres på en måde, der begrænser risikoen for skæreskader ved et brud.

I praksis

Der er tale om et krav i to lag: først søges kollisionsrisikoen reduceret (§ 238), og dernæst — hvis der fortsat er en restrisiko — stilles krav til glassets brudegenskaber. I praksis betyder det, at glastypen skal vælges med brudegenskaber, der minimerer skæreskader, typisk ved anvendelse af lamineret eller hærdet glas. Kravet skal afspejles i byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialets glasspecifikationer, herunder angivelse af den konkrete glastype og dens brudegenskaber for de relevante glaspartier.

Typiske faldgruber

• Kravet er betinget: det udløses kun, hvis der efter § 238-sikringen fortsat er en restrisiko for kollision og gennembrydning — det er derfor nødvendigt at dokumentere risikovurderingen for hvert enkelt glasparti.
• Bestemmelsen stiller krav om begrænsning af skæreskader, men angiver ikke selv, hvilke glastyper eller standarder der opfylder kravet — det skal fastlægges og begrundes i projektet.
• Glaspartier, der allerede er fuldt sikret mod kollision og gennembrydning i medfør af § 238, falder uden for § 239's anvendelsesområde og skal ikke nødvendigvis opfylde krav til brudegenskaber efter denne bestemmelse.