BR18 § 237

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 237 fastslår, at altaner, der er tilknyttet de værelser, som er omfattet af § 232, skal udformes således, at brugerne selvstændigt og uden assistance kan anvende dem. Bestemmelsen stiller altså et selvhjulpenhedskrav til altanadgang i denne type værelser.

I praksis

I en byggesag betyder kravet, at altaner tilknyttet de pågældende værelser skal projekteres med adgangs- og anvendelsesforhold, der muliggør selvstændig brug – eksempelvis tærskelforhold, døråbninger og pladsforhold på selve altanen. Byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet skal specificere disse forhold, så det er dokumenteret, at altanen lever op til selvhjulpenhedskravet. Det er ikke tilstrækkeligt alene at sikre adgang til bygningen eller til værelset – selve altanen skal også kunne benyttes selvstændigt.

Typiske faldgruber

• Kravet gælder kun altaner i tilknytning til de værelser, der er omfattet af § 232 — ikke alle altaner i bygningen.
• Selvhjulpenhedskravet omfatter både adgangen til altanen og muligheden for at benytte den, hvilket stiller krav til både dør, tærskel og friareal på altanen.
• Det er en funktionel bestemmelse — det er ikke tilstrækkeligt at opfylde generelle tilgængelighedsmål, hvis den konkrete udformning i praksis forhindrer selvstændig brug.