Kapitel 5 — Brand

BR18 § 116

§ 116. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastslår, at lodrette forbindelser i en bygning – som installationsskakte, trapperum og elevatorskakte – der går igennem flere brandmæssige enheder, skal adskilles brandmæssigt fra resten af bygningen. Adskillelsen kan opnås ved at udføre disse elementer som selvstændige brandmæssige enheder.

I praksis

I praksis betyder det, at vertikale gennemgående bygningsdele, der krydser brandmæssige enhedsgrænser, ikke må udgøre en åben brandvej mellem etagerne eller enhederne. Løsningen er typisk at indkapsle skakte og trapperum som egne brandmæssige enheder med de fornødne brandadskillende konstruktioner og eventuelt selvlukkende branddøre ved indgange. Dette skal dokumenteres og beskrives i brandstrategirapporten og afspejles i udbudsmaterialets krav til konstruktioner, brandklassifikationer og samlinger ved gennemføringer.

Typiske faldgruber

Installationsskakte overses let som selvstændige brandmæssige enheder – selv mindre skakte til fx VVS- eller elinstallationer er omfattet, hvis de forbinder flere brandmæssige enheder.
Gennemføringer og samlinger i skaktens vægge og dæk skal opretholde den brandmæssige adskillelse; en korrekt udført skaktkonstruktion kan nulstilles af ukorrekt udførte kabelgennemføringer.
Trapperum, der tjener som flugtvej, er ofte også en selvstændig brandmæssig enhed – de to funktioner (flugtvej og brandadskillelse) skal tænkes sammen i projekteringen.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.