Kapitel 5Brand

BR18 § 105

§ 105. Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

Stk. 2. Affaldsrum skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen, for at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 105 stiller krav om, at installationer og tiltag med særlig brandrisiko – eksemplificeret ved eltavler, ladestationer, fyringsanlæg og aftrækssystemer – skal placeres og udføres, så risikoen for brandopståen og brandspredning minimeres. Det samme gælder affaldsrum, som efter stk. 2 er underlagt et tilsvarende krav om placering og udførelse.

I praksis

I byggesagen skal rådgiveren dokumentere, at risikobetonede installationer og affaldsrum er placeret og udført, så brandrisikoen er minimeret – typisk via adskillelse fra øvrige bygningsdele, sektionering eller særlige konstruktive løsninger. Bestemmelsen er funktionsbaseret og angiver ikke specifikke tekniske løsninger, hvorfor valget af metode skal begrundes konkret i brandstrategien eller brandteknisk dokumentation. I udbudsmaterialet bør krav til placering, konstruktionsopbygning og eventuel sektionering af de pågældende installationer og rum beskrives eksplicit.

Typiske faldgruber

  • Oplistningen af installationstyper (eltavler, ladestationer mv.) er vejledende eksempler og ikke udtømmende – andre installationer med tilsvarende risikoprofil er ligeledes omfattet.
  • Affaldsrum er i stk. 2 behandlet selvstændigt, men underlagt samme funktionskrav; de må ikke overses i brandstrategien selv om de ikke er en teknisk installation.
  • Bestemmelsen regulerer både brandopståen og brandspredning som to selvstændige hensyn, der begge skal adresseres i projekteringen.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.