BR18 § 562

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen pålægger anerkendelsesorganet at fastlægge den økonomiske ramme for anerkendelsesordningen for anerkendte statikere, herunder de betalinger der opkræves i forbindelse med ordningens drift. Kravet er, at ordningen over tid skal være selvfinansierende – dvs. udgifterne dækkes af egne indtægter uden tilskud udefra.

I praksis

For byggesager og udbudsmateriale har bestemmelsen ingen direkte praktisk betydning, da den regulerer anerkendelsesorganets interne økonomi og ikke stiller krav til bygherrer, rådgivere eller entreprenører. Den forklarer dog, at de gebyrer og betalinger, som anerkendte statikere eller ansøgere om anerkendelse betaler til organet, er fastsat ud fra et hvile-i-sig-selv-princip – og dermed ikke er vilkårlige, men skal svare til ordningens reelle driftsomkostninger set over en periode.

Typiske faldgruber

• Hvile-i-sig-selv-kravet gælder 'set over tid', hvilket betyder at ordningen ikke nødvendigvis skal balancere år for år, men at eventuelle over- eller underskud skal udlignes på længere sigt.
• Bestemmelsen regulerer anerkendelsesorganets kompetence og forpligtelse – ikke den enkelte statiker eller bygherre – og kan derfor ikke bruges som direkte krav i en byggesagsbeskrivelse.