Kapitel 25Lavenergiklasse

BR18 § 484

§ 484. For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.500 J/m³ udeluft.

Stk. 2. For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab.

Stk. 3. For ventilationsanlæg til etageboliger må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet. Kapitel 26 Konstruktionsklasser

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 484 fastsætter grænseværdier for det specifikke elforbrug til lufttransport (SFP) i ventilationsanlæg under lavenergiklassen. Der gælder tre separate grænser afhængigt af anlægstype: konstant luftydelse (CAV), variabel luftydelse (VAV) og ventilationsanlæg specifikt til etageboliger.

I praksis

I en byggesag under lavenergiklassen skal de valgte ventilationsanlæg dokumentere, at SFP-værdien holdes inden for de fastsatte grænser: maks. 1.500 J/m³ for CAV-anlæg, maks. 1.800 J/m³ ved maksimalt tryktab for VAV-anlæg og maks. 1.200 J/m³ ved grundluftsskiftet for anlæg i etageboliger. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen skal kravene specificeres pr. anlægstype, og leverandøren skal kunne fremvise dokumentation for, at anlægget overholder den relevante grænseværdi ved de angivne driftsforhold.

Typiske faldgruber

  • VAV-anlæg måles ved maksimalt tryktab — ikke ved et typisk eller reduceret driftspunkt — hvilket er det mest ugunstige scenarie og skal lægges til grund for dokumentationen.
  • Etageboliger har en strammere grænse (1.200 J/m³) end øvrige bygningstyper med konstant luftydelse (1.500 J/m³); det er grundluftsskiftet — ikke maksimal ydelse — der er referencepunktet.
  • Bestemmelsen gælder specifikt for lavenergiklassen; det er vigtigt at sikre, at byggesagen er klassificeret hertil, inden disse skærpede krav lægges til grund.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.