BR18 § 445

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 445 fastslår, at ventilation i beboelsesbygningers øvrige rum – dvs. rum der ikke er omfattet af §§ 443 og 444 – skal dimensioneres under hensyn til det enkelte rums størrelse og anvendelse. Der er således ikke fastsat specifikke talværdier eller faste minimumsydelser; kravet er funktionsbaseret og afhænger af den konkrete situation.

I praksis

I praksis betyder bestemmelsen, at projekterende skal dokumentere ventilationsdimensioneringen for de pågældende rum på baggrund af en konkret vurdering af rumstørrelse og anvendelsesformål. Udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen bør angive hvilke rum der henføres under § 445, samt hvilke forudsætninger (rumvolumen, personbelastning, aktivitetsniveau mv.) dimensioneringen bygger på. Da der ikke er fastsat talmæssige minimumsværdier, skal valget af dimensioneringsgrundlag begrundes eksplicit i projektmaterialet.

Typiske faldgruber

• Det funktionsbaserede krav kan give anledning til tvister om tilstrækkelighed, hvis dimensioneringsforudsætningerne ikke er tydeligt beskrevet og begrundet i udbudsmaterialet.
• Rum, der ved projekteringen er defineret med én anvendelse, men efterfølgende bruges til noget andet, kan have en ventilationsydelse, der ikke længere er i overensstemmelse med kravet.
• Det skal afklares præcist, hvilke rum der falder under §§ 443 og 444, og hvilke der dermed henhører under § 445 – en forkert kategorisering kan medføre fejlagtig dimensionering.