Kapitel 22 — Ventilation

BR18 § 431

§ 431. Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

Bestemmelsen fastsætter to krav til styring af udelufttilførslen. For det første skal det være muligt at reducere tilførslen af udeluft i perioder, hvor ventilationsbehovet generelt er lavt. For det andet skal udelufttilførslen i rum med stærkt varierende ventilationsbehov aktivt kunne tilpasses den aktuelle belastning.

I praksis

I praksis betyder kravet, at ventilationsanlæg skal have en reguleringsmekanisme – typisk behovsstyret ventilation (f.eks. via CO₂-, temperatur- eller tilstedeværelsessensorer) – der kan skrue ned for udelufttilførslen, når behovet er reduceret. For rum med stærkt varierende belastning, f.eks. mødelokaler, undervisningslokaler eller forsamlingslokaler, skærpes kravet yderligere: her skal kapaciteten følge belastningen dynamisk og ikke blot slås til/fra. I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet bør det specificeres, hvilke rum der falder i kategorien med stærkt varierende ventilationsbehov, samt hvilke styringsprincipper og reguleringsstrategier der anvendes for henholdsvis bygningens generelle ventilation og for disse rum særskilt.

Typiske faldgruber

  • Et anlæg med fast luftmængde uden reguleringsmulighed opfylder ikke kravet – der skal dokumenteres en reel begrænsnings- eller tilpasningsmekanisme.
  • Vurderingen af, hvilke rum der har 'stærkt varierende' ventilationsbehov, kræver en konkret stillingtagen i projekteringen; det fremgår ikke af bestemmelsen, hvor grænsen går.
  • Kravet om tilpasning til belastningen i variabelbelastede rum er strengere end det generelle reduktionskrav – det er ikke tilstrækkeligt blot at kunne slukke eller drosle anlægget manuelt.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.