Kapitel 16 — Legepladser mv.

BR18 § 362

§ 362. Kunstige klatrevægge skal projekteres og udføres i overensstemmelse med: 1) DS/EN 12572-1 Kunstige klatrevægge - Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter. 2) DS/EN 12572-2 Kunstige klatrevægge - Del 2: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til boulderstrukturer. 3) DS/EN 12572-3 Kunstige klatrevægge - Del 3: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klatregreb.

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 362 fastsætter, at kunstige klatrevægge skal projekteres og udføres i overensstemmelse med tre specifikke DS/EN-standarder: DS/EN 12572-1 om klatrevægge med sikringspunkter, DS/EN 12572-2 om boulderstrukturer og DS/EN 12572-3 om klatregreb. Standarderne er dermed gjort bindende ved direkte henvisning i bygningsreglementet.

I praksis

I en byggesag, der omfatter kunstige klatrevægge, skal projekteringen dokumentere overholdelse af alle tre standarder i det omfang, de er relevante for den konkrete konstruktion. DS/EN 12572-1 gælder for vægge med sikringspunkter (topreb/førstemandssikring), DS/EN 12572-2 for boulderstrukturer uden sikringspunkter, og DS/EN 12572-3 for de enkelte klatregreb uanset konstruktionstype. I udbudsmaterialet og byggesagsbeskrivelsen skal det fremgå, hvilke standarddele der er gældende, og at leverandør/entreprenør skal dokumentere overensstemmelse hermed.

Typiske faldgruber

  • Alle tre standarddele kan være relevante samtidig – f.eks. gælder DS/EN 12572-3 om klatregreb også for boulderstrukturer omfattet af DS/EN 12572-2.
  • Bestemmelsen stiller krav til både projektering og udførelse, så dokumentation for standardoverholdelse skal foreligge i begge faser og ikke kun ved aflevering.
  • Standarderne opdateres løbende; projektet skal referere til den til enhver tid gældende version, medmindre andet er aftalt.

Ordlyden er gengivet efter BEK nr 1399 af 12/12/2019 (gældende grundbekendtgørelse). Forklaringer, praksisnoter og faldgruber er Buildocs egne og alene til orientering — de udgør ikke juridisk rådgivning, og konkrete aftale- og myndighedsforhold skal altid vurderes af en kvalificeret rådgiver.