BR18 § 221

Hvad fastsætter bestemmelsen?

§ 221 fastslår, at rum, der indrettes som arbejdspladser, skal dimensioneres ud fra en samlet vurdering af størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold. Dimensioneringen skal afspejle rummets konkrete anvendelse og det forventede antal personer, der arbejder i det, og resultatet skal sikre sikkerhed, sundhed og funktionalitet.

I praksis

I en byggesag betyder bestemmelsen, at arbejdsrum ikke må dimensioneres alene ud fra én parameter — fx gulvareal — men at størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold skal ses i sammenhæng med hinanden og med rummets faktiske anvendelsesformål og belægning. I byggesagsbeskrivelsen og udbudsmaterialet skal projektets forudsætninger for belægningsgrad og anvendelse dokumenteres, så det fremgår, at den samlede rumudformning lever op til kravene. Kravets opfyldelse er dermed konkret og skønsmæssigt, og dokumentationen bør vise, hvordan de fire parametre tilsammen er afstemt mod det forventede arbejdsmiljø.

Typiske faldgruber

• Bestemmelsen gælder alle rum med arbejdspladser, ikke kun kontorer — den kan fx også omfatte lager-, produktions- og servicerum, og anvendelseskategorien skal vurderes konkret.
• Alle fire parametre (størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold) skal vurderes samlet; en tilfredsstillende rumhøjde fritager ikke for kravet om tilstrækkeligt dagslys eller tilstrækkeligt rumindhold pr. person.
• Antallet af forventede arbejdende personer er en projektforudsætning, der skal fastlægges og begrundes — ændres belægningsgraden efterfølgende, kan det udløse krav om ny vurdering af rummets egnethed.